Laserskæreren virker på den måde, at man sender en vektor fil til den som den skærer og/eller graverer. Den graverer de områder der er sorte og skærer de linier der er lavet til “hairline”.
Hvis du har en vektor fil med dit logo, en prototypetegning, en tekst eller stort set hvad som helst, må du gerne sende den i 100% sort på hvid baggrund. Altså ingen farver eller gråtoner.
Det er afgørende at din fil er vektoriseret. Desværre kan formater som f.eks. jpg,giff og tiff ikke bruges.
Indeholder din fil en tekst, er det vigtigt, at den konverteres til kurver, inden du sender den.
Der kan arbejdes med .cdr filer samt de fleste .ai filer.
I mange tilfælde kan .dxf filer også bruges.
Enkelte .pdf filer, kan bruges.
Når din vektoriserede fil er modtaget, kan der gives en pris på opgaven og en dato for hvornår den kan være løst. Er der behov for det, kan der vejledes omkring materialevalg.
Kontakt gerne Jelling Design på telefon 42403091 eller kontakt@jellingdesign.dk.